Familie Dag 2026 i Rønnede Golf Klub

Kom til gratis Familiedag i Rønnede Golf Klub og få en dag fyldt med sjov, hygge og oplevelser for hele familien!

Vi inviterer alle – uanset alder og niveau – store som små – til at komme og prøve verdens bedste og hyggeligste sport for alle generationer i en afslappet og hyggelig atmosfære.

Tag hele familien med!

Børn, søskende, forældre, bedsteforældre og også gerne naboen, en ven eller en kollega og kom og oplev golfens hygge og udfordringer i nogle hyggelige timer i Rønnede Golf Klub.

Børn må også meget gerne tage en legekammerat med 

Informationer:

Husk! Praktisk tøj og fodtøj.

Vi har selvfølgelig udstyr og bolde som I kan låne og vi hjælper jer godt i gang.

Oplev faciliteterne og få en introduktion til golfens verden

I kan blandt andet opleve:

  • lær at trille bolde i hul på vores Putting Green
  • lær at slå til en golfbold på vores Driving Range
  • prøv kræfter med at spille både Golf, Disc Golf og Fodbold Golf
  • få en rundvisning på vores greenkeepergår og hør mere om maskinerne og vores arbejde med at vedligeholde en golfbane
  • mød nogle af klubbens medlemmer og klubbens golftræner
  • og meget mere

Vores golftræner står klar hele dagen med gode råd, tips og tricks, så alle kan få en god oplevelse.

Bliver I sultne, kan I nyde en lækker frokost hos Restaurant og Café Mad Atlas hvor der er udsigt til både banen og Skovtårnet.

Vi glæder os til at se jer!

 

Download PDF: Familie Dag 2026 – Rønnede Golf Klub

Lørdag d. 13. juni 2026

Kl. 09.00–13.00

Rønnede Golf Klub
Symbiosen 2
4683 Rønnede

Det er helt gratis at deltage og vi byder på kaffe til de voksne og en sodavand til børnene.

 

Tilmelding kan ske via:

 

Hvorfor vil vi gerne have at I tilmelder jer?

Vi skal have hejst flaget, fundet udstyr frem jer og brygget kaffen. Vi skal også sørge for at vi er nok medlemmer til at kunne tage imod jer alle sammen, så I får den bedste oplevelse.

Så ved I allerede nu at I gerne vil deltage, så hold jer endelig ikke tilbage med at tilmelde jer.

Er I i tvivl om I har mulighed for at kommer, er I selvfølgelig også velkomne til blot at møde op på dagen.

Program

Alle tider er ca. tider

09.00
Velkomst med informationer om dagen, golf, klubben og vores tilbud

09.30 – 10.15
Rundvisning på Greenkeepergården. For dem der har lyst og er nysgerrige. Efter rundvisningen, er der instruktion og undervisning

09.30
Udlevering af låneudstyr

09.45
Instruktion og undervisning – ca. 30 min. pr. sted
Driving Range / Putting Green

11.00 – 11.45
Rundvisning på Greenkeepergården

11.00
Frit spil på Par 3 banen – Golf, Disc Golf, Fodbold Golf

13.00
Tak for i dag eller fortsat spil på Par 3 banen

Add Your Heading Text Here