Seniorklubbens sommerturnering
Afvikling og regler
Spilledatoer
Spilledatoer aftales indbyrdes holdene imellem. Bemærk at der ikke bør spilles om mandage. Mandage er optaget af Seniorklubbens mandagsspil, og holdene opfordres til at deltage i mandagsspillet.
Foursome-spillet
Foursome er et spil for 4 spillere (2 hold). Der spilles med én bold på hvert hold og holdene spiller hulspil, se nedenfor.
Der spilles med 7/8 handicap og hvert hold har et ATS (Antal Tildelte Slag), se også herom nedenfor.
FØR START AF MATCHEN: Hvert hold vælger hvilken af holdets to spillere der skal slå det første slag på de ulige huller (bane 1, 3, 5 osv.), og hvem der skal slå ud på de lige huller (bane 2, 4, 6 osv.). Efter det første slag på hullet er slået skiftes holdets to spillere til at slå til bolden indtil bolden er i hul (medmindre hullet er givet til modstanderholdet undervejs).
Straffeslag påvirker ikke spilleordenen, dvs. en droppet bold “tilhører” spilleren der forårsagede straffeslaget og det er derfor partnerens tur til at slå. Det samme gælder hvis man vælger at droppe på fairway med 2 straffeslag efter at en bold er slået out of bounds. Endvidere er det samme gældende hvis holdet vælger at spille en provisorisk eller en ny bold.
Hvis en spiller slår når partneren skulle have slået, taber holdet hullet.
Hulspil og ATS (Antal Tildelte Slag)
Hulspil
Laveste nettoscore på hvert hul vinder hullet (giver 1 point).
En match vindes af det hold, der er flere ‘huller op’, end der er huller tilbage.
Vundet match giver vinderen 2 matchpoint – Uafgjort giver hvert hold 1 matchpoint.
Der spilles med 7/8 handicap.
Særregler for denne turnering: Der skal i udregningen anvendes det handicap, den enkelte spiller har på spilledagen. For spillere med handicap højere end 37 skal regnes med handicap 37,0.
Et holds ATS beregnes ud fra de 2 spilleres handicap på spilledagen således:
- Først findes gennemsnittet af de 2 spilleres ATS (uden afrunding)
- Dette tal reduceres til 7/8
- Dette tal afrundes (op/ned) efter de alm. afrundingsregler
- Det afrundede tal = Holdets ATS på spilledagen
Eksempel:
Holdets 2 spillere har efter deres handicap hhv. 26 og 21 ATS.
Gennemsnit heraf = 23,5 slag.
Reduceret antal slag = 23,5 x 7/8 = 20,56 slag.
Dette tal afrundes til 21 slag, som er holdets ATS i denne match.
Anvendelse af ATS i den enkelte match: For nemheds skyld nulstilles ATS for det hold med lavest ATS – med tilsvarende reduktion i det andet holds ATS.
Eksempel:
Hold nr. 1 har efter beregningen ovenfor 21 slag og hold nr. 2 har som eksempel 25 slag.
I matchen mellem de 2 hold har hold nr. 1 så 0 slag og hold nr. 2 har 4 slag (25 ÷ 21).
ATS-beregningen foretages af de 2 hold, der møder hinanden.
Pointberegninger og vindere
Pointberegning og udregning af vindere fremgår af undersiden “puljer og stillinger”